DKGB
Små cocktailfrikadeller af moskus
med røget marv, citron og rosmarin
2 pers.

250 g. hakket småkød og afpudt
35 g. røget marv eller spæk
1 skalotteløg
1 æg
1 spsk. speltmel
1 dl. kærnemælk
1 dl. sødmælk
1 kvist rosmarin
1 kvist bredbladet persille
Olie & smør til stegning
Salt & peber

Rør det hakkede kød og fint hakket marv sejt med salt, tilsæt melet og rør det sejt igen. Rør ægget godt ud og tilsæt mælk og kærnemælk lidt ad gangen. Tilføj fin hakket rosmarin og hakket blancheret skalotteløg, smag til med salt og peber.
Form frikadellerne med en teske og steg dem i lidt olie og smør. Anret dem i et fad og drys med små persilleblade. Kan serveres med en god kartoffelsalat eller som snacks på en buffet.